Faktum er, at bygningsreglementets brandkrav mest af alt fastsætter vigtigheden i at brande ikke må sprede sig, og at personer skal kunne flygte sikkert ud til det fri, før der opstår kritiske forhold. Sådan helt basic.
Men hvad så når personerne er flygtet, og bygningen brænder fortsat videre. Hvem klarer den opgave? Heldigvis beredskabet.
Du har måske en bygning med store værdier, et produktionsanlæg med produktionsomkostninger pr. time der er uoverskuelige, eller en deadline til en kunde som risikere dagsbod hvis i ikke leverer.
En brand i din bygning kan derfor medvirke til omkostninger som ikke kun dækker de bygningsmæssige forhold, men også det forretningsmæssige – langt ud i fremtiden. Tab af kunder pga. manglende produktion, eller store udgifter i bod grundet deadlines.
Men hvem kommer og hjælper når ting brænder? Det gør beredskabet naturligvis 🚒 Men er der noget du som bygningsejer kan gøre, for at effektivisere et allerede robust beredskab – som faktisk er ski*** dygtige?
Ja, tak fordi du spørger🤘
I kan som virksomhed sørge for nødvendig træning til medarbejdere og ledere, så disse personer kan vejlede, henvise og være ekstremt dygtige til at pege beredskabet i den rigtige retning;
🙋♂️ Hvor brænder det, og hvordan kommer vi derhen?
🙋♂️ Hvad brænder?
🙋♂️ Har I et tegningsmateriale hvor vi nemt kan pege og anvise en rute + forventet brandsted? Har tegningsmaterialet angivet brandsymboler, så beredskabet kan bruge materialet aktivt i indsats?
Kan dit personale fx læse en bygningstegning, af jeres egen bygning, så vi nemt kan få anvist en indsatsvej til beredskabet? Det har jeg oplevet et par gange at folk ikke kan. Men der er håb forude. Det kan trænes.
En evakueringsøvelse der går godt, er en evakueringsøvelse der har fokus på personers reaktioner og beslutninger i brandens opstart, sikrer en fornuftig evakuering af alle personer, og sidst men ikke mindst vejleder beredskabet til en hurtig, sikker og god indsats – det handler altså ikke kun om at teste, om alle kommer ud hurtig nok. Vi skal hele vejen rundt! Har i prøvet at teste det, eller øver i også kun, at folk skal komme hurtigt ud?
Så næste gang du står for at afholde en evakueringsøvelse, så bør du indrette din øvelse i 4 (måske 5) faser:
1 Fase: Brandens opstart: Gør medarbejderne det, de bør? Kan de vælge korrekt slukningsmiddel – og finde det?
2 Fase: Branden udvikler sig: Personer skal evakueres. Reagere personerne korrekt, og gør de det, de skal? Flygter de ud, som planlagt, og agere de som vi forventer?
3 Fase: Personer er ude: Få styr på samlingspladsen. Alle skal samles, optælles, og der skal gøres stade. Mangler vi nogen, og hvordan finder vi ud af det? Hvad med pårørendelister mv.?
4 Fase: Hvordan overdrager vi vigtig information til brandvæsenet, således de kan foretage en hurtig, sikker og effektiv indsats? Hvem ved, hvad der brænder? Kan vi give informationen videre tilstrækkeligt, og har vi nogen forhold i bygningen som er af særlig karakter, som beredskabet skal vide noget om? Og hvad er vigtigt for beredskabet at vide?
(5): Sidste fase er det efterfølgende. Krisestaben. Den stab i virksomheden som tager hånd om medarbejderne, krisepsykolog, pårørende-lister og alt det uden om. Det er også i denne fase at krisestaben nedsætter en plan for den videre drift. Har i styr på den del?
Heldigvis kan alt ovenstående trænes. Det er faktisk det, vi i BrandSyd er rigtig gode til.
Med mange evakueringsøvelser bag os i både mindre og store virksomheder (+500 personer) har vi set lidt af hvert. Med kendskab til beredskabets indsatstaktikker danner vi et overblik over jeres øvelser, således vi kan sætte ind på de områder der skaber mest værdi for jer.
Dermed sikrer vi den videre drift – bedst muligt.
I kan gøre det så meget bedre. Og det bør i 🫵
Træning, træning, træning – Øvelse.
Så næste gang i holder en evakueringsøvelse, så prøv tag hånd om ovenstående 👩🚒