Branden er slukket. Den sidste brandbil kører fra pladsen, afspærringen bliver fjernet, og du står tilbage med et batterianlæg, en brandskadet elbil eller en palle beskadigede batterier. Hvem har ansvaret nu?
Det spørgsmål har tre danske beredskaber stillet Beredskabsstyrelsen direkte. Svaret kom 30. januar 2026, og det er kort: det er ikke brandvæsnet. Det er dig som ejer.
Hvad var det, beredskaberne spurgte om?
Hovedstadens Beredskab, Slagelse Brand og Redning og Østjyllands Beredskab sendte 3. november 2024 en fælles henvendelse til Beredskabsstyrelsen om ansvarsfordelingen, når en brandslukningsindsats med litiumionbatterier skal afsluttes. Deres praktiske problem var, at det er svært at få lukket en indsats og overdraget skadestedet til andre, fordi ingen er sikre på, hvem der tager over.
Et af spørgsmålene var meget konkret: er det beredskabets opgave at overvåge et ustabilt batteri for termisk løbsk (“thermal runaway”) i op til to døgn, som styrelsens eget temahæfte om indsats ved brand i BESS (december 2024) lægger op til? Svaret er dateret 30. januar 2026 under sagsnummer 2024/006311, og det er offentligt tilgængeligt.
Hvornår stopper brandvæsnets opgave?
Beredskabsstyrelsen skriver, at redningsberedskabets opgave som udgangspunkt er afsluttet, når den tekniske ledelse vurderer, at akutfasen er overstået, og skadestedet er sikret. Det vil sige, at der ikke længere er fare for personer, ejendom eller miljø – og at der heller ikke er risiko for, at faren genopstår.
Akutfasen er defineret som det tidsrum, hvor skaden fortsat udvikler sig, eller hvor der er mulighed for, at den kan udvikle sig. Den omfatter også situationer, hvor den tekniske leder vurderer, at en ny akutfase kan opstå, for eksempel at branden blusser op igen. Brandvæsnet kører altså ikke bare, fordi flammerne er væk.
Til gengæld er vurderingen konkret og beredskabsfaglig. Styrelsen nævner en stabil temperatur under ca. 65 grader som et væsentligt kriterie, men understreger, at temperaturen ikke bør stå alene. Der skal også ses på røg, damp, afgasning, mislyde og lugte, på batteriernes placering og på, om det overhovedet er muligt at måle temperaturen validt.
Hvem har ansvaret bagefter?
Her er kernen i svaret. Når den tekniske ledelse har foretaget den vurdering, er den efterfølgende oprydning ikke omfattet af beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Beredskabsstyrelsen skriver direkte, at oprydningen i stedet påhviler ejeren – i eksemplet bilens eller batteriernes ejer – dennes forsikringsselskab eller for eksempel vejmyndigheden efter vejlovgivningen.
Selve overdragelsen sker typisk via politiets koordinerende ledelse, og ansvaret kan gå videre til den kommunale miljømyndighed, vejmyndigheden eller til ejeren, afhængigt af hændelsen. Inden skadestedet frigives, bør beredskabet give en orientering om de risici, de har identificeret – herunder at transport af beskadigede batterier kan være omfattet af ADR-reglerne for vejtransport af farligt gods.
Der er intet til hinder for, at det kommunale redningsberedskab hjælper med opgaven efter aftale. Men det er netop en aftale, ikke en pligt. To ting er værd at bemærke.
- Styrelsen forholder sig udelukkende til beredskabsloven og ikke til for eksempel færdsels-, vej- og miljølovgivningen,
- og den svarer generelt – ikke på en konkret sag.
Hvorfor er det et reelt problem i timerne bagefter?
Fordi et brandskadet litiumionbatteri ikke er færdigt, bare fordi det er koldt på overfladen. Beredskabsstyrelsens temahæfte fra december 2024 beskriver, at genantændelse normalt sker inden for 24 timer, men at der er enkeltstående tilfælde flere dage og uger efter. Årsagen er såkaldt “stranded energy”. Der bliver ved med at sidde elektrisk energi i cellerne, som ikke kan aflades væk, og et beskadiget batteri kan ikke bare gøres spændingsløst.
Det efterlader ejeren med nogle meget praktiske spørgsmål, som ingen har taget stilling til på forhånd:
- Hvor må batteriet stå, mens det køler af,
- og hvor langt fra bygninger og andre køretøjer?
- Hvem kigger på det i nat?
- Hvem må køre det væk, og med hvilken godkendelse?
- Og hvem betaler for kontrol af bilen i de tre døgn, det tager?
Det er heller ikke et område med en klar regelbog at slå op i. Danske Beredskaber kaldte 30. juli 2026 BESS-anlæg for “kæmpe risiko-objekter” og gentog, at der i Danmark ikke findes specifik lovgivning, som regulerer de særlige brandrisici, et batterianlæg medfører.
Hvad betyder det for forsikringen?
Følgende er vores faglige vurdering, ikke en myndighedsudmelding.
Vi har ikke kunnet finde en dokumenteret dansk sag, hvor et forsikringsselskab har afvist at dække netop efterfasen ved en batteribrand. Men Beredskabsstyrelsen peger eksplicit på forsikringsselskabet som en af de mulige ansvarlige for oprydningen, og det gør policen til et meget konkret dokument, dagen efter en brand.
Udgifterne i efterfasen er ikke ubetydelige: vagt eller overvågning i et eller flere døgn, kran og specialtransport, sikker midlertidig placering, bortskaffelse som farligt affald og eventuelt driftstab, mens et areal er spærret. Vores vurdering er, at det er langt billigere at få afklaret, hvad der er dækket, og hvem der bestiller hvad, mens der ikke brænder noget.
Det ligger i forlængelse af det, vi altid anbefaler om forsikring: involvér selskabet tidligt frem for at opdage betingelserne bagefter. Det uddyber vi i artiklen Har du styr på forsikringens brandkrav?
Tre ting du bør afklare, før der sker noget
- Hvem overvåger? Sæt navn og telefonnummer på den, der kan møde op klokken tre om natten og holde øje med et batteri i to døgn – jeres eget personale, et vagtselskab eller en skadeservicevirksomhed. Skriv det ind i beredskabsplanen, ikke i et referat.
- Hvem betaler, og hvem bestiller? Aftal på forhånd, hvem der må rekvirere vagt, kran og transport på virksomhedens regning, når politiet frigiver stedet. Det er ofte her, timerne løber.
- Hvad siger policen? Spørg konkret ind til oprydning, midlertidig opbevaring, bortskaffelse, vagtudgifter og driftstab efter en batteribrand – og om selskabet har egne krav til jeres anlæg.
Læg dertil et fjerde, meget lavpraktisk punkt: udpeg på forhånd et sted på matriklen, hvor et brandskadet batteri kan stå med afstand til bygninger, oplag og andre køretøjer. Det er væsentligt lettere at pege på en plads i fredstid end at finde en, mens en kranbil venter.
Kom det ind i beredskabsplanen
Efterfasen hører hjemme i beredskabsplanen på linje med alarmering og evakuering, og den bør afprøves som alt andet i planen. Vores holdning er, at det er i fredstid, de praktiske forhold skal stå deres prøve – det skriver vi mere om i Hvordan tester I jeres beredskabsplan?
Har I et batterianlæg, eller er I på vej til at få et, kan I få et hurtigt overblik over, hvilke brand-, beredskabs- og forsikringsforhold der gælder for netop jeres anlæg, på www.batterioplag.dk. Og er I i tvivl om, hvem der reelt står med ansvaret på jeres adresse dagen efter en brand, så tag fat i os – det er en samtale, der tager kortere tid end den første nat med et batteri, ingen holder øje med.
Kilder
- Beredskabsstyrelsen: Ansvarsfordeling og håndtering af litiumionbatterier i forbindelse med afslutningen af en brandslukningsindsats, 30. januar 2026, sagsnr. 2024/006311 (svar til Hovedstadens Beredskab, Slagelse Brand og Redning og Østjyllands Beredskab).
- Beredskabsstyrelsen: temahæfte Indsats ved brand i BESS, december 2024 (genantændelse, temperaturforhold og risikoniveauer).
- Beredskabsstyrelsen: Vejledning om brandsikring af større oplag af litiumionbatterier samt BESS, maj 2023.
- Danske Beredskaber: BESS-anlæg er “kæmpe risiko-objekter”, 30. juli 2026.