Batterianlæg i kælderen: Hvad gør vi?

Forestil dig et teknikrum på 20 m2 i kælderen. Der er en dør, en gitterrist og et par kabelgennemføringer. Nu skal ejendommen have et batterianlæg, der kan gemme strømmen fra solcellerne, og rummet står jo ledigt. Reaktionen er næsten altid den samme: vi sætter batteriet derind, så er det lukket inde og væk fra resten af bygningen.

“Det er lige der, vi har plads”.

Det er en forståelig tanke. Problemet er, at den vender risikoen på hovedet. Et batterianlæg i et lille, tæt rum uden trykaflastning er ikke et afskærmet batteri – det er en beholder, hvor brændbar gas kan samle sig.

Kan et batteri antænde af sig selv?

Ja. Et litiumionbatteri kan gå i det, man kalder termisk løbsk (thermal runaway). Det er en selvforstærkende temperaturstigning inde i cellen, der kan starte omkring 65-70 grader og sprede sig fra celle til celle. Den kan udløses af en produktionsfejl, en fysisk skade, overopladning eller varme udefra – der skal altså ikke være en brand i forvejen, da der kan forekomme andre forhold, der antænder batteriet.

Det afgørende for eksplosionsrisikoen er, hvad cellerne gør, inden det brænder for alvor. De afgasser. En celle i thermal runaway sender en blanding af brændbare og giftige gasser ud, blandt andet brint, kulilte og kulbrinter. Derudover hydrogenfluorid, som når det opløses i vand bliver til flussyre. Det er den brandfolk er mindst glade for ved brand i batterier, da branddragten ikke beskytter direkte mod hydrogenfluorid.

Står anlægget udendørs, fortyndes den disse gasser i den fri luft, og problemet formindskes.

Står det i et lukket rum på 20 m2, gør den ikke.

Hvorfor er det lille rum problemet?

Mekanikken er enkel, og det er derfor den er værd at forstå:

• Gassen samler sig. Rummet har et fast volumen. Jo mindre volumen, jo hurtigere når gaskoncentrationen op i det interval, hvor blandingen kan antændes.
• Der er altid en tændkilde. Et batterirum indeholder elektronik, relæer og selve anlægget, der på det tidspunkt er i unormal drift.
• Trykket skal et sted hen. Antændes gassen i et tæt rum, opbygges der tryk på meget kort tid. Uden planlagt trykaflastning finder trykket selv sin vej ud – gennem dør, væg eller dæk.

Det er præcis dét, den internationale standard NFPA 69, Standard on Explosion Prevention Systems, adresserer. Hovedprincippet er fortynding: koncentrationen af brændbar gas skal holdes på eller under 25 % af den nedre eksplosionsgrænse (LFL) – og må kun ligge op til 60 %, hvis rummet overvåges kontinuerligt med gasdetektering og sikkerhedsinterlocks. NFPA 855, den amerikanske standard for stationære energilagre, henviser til NFPA 69 for netop indendørs anlæg.

Min faglige vurdering: pointen for dig som bygningsejer er ikke selve tallet. Det er, at der findes anerkendte metoder til at eftervise, om et rum er stort nok, og hvor meget ventilation eller trykaflastning der skal til. Det er en beregning, ikke et skøn – og den kan laves, før anlægget købes og etableres.

Hvorfor er kælderen særligt uheldig?

Ud over rumstørrelsen kommer der tre forhold oveni, når anlægget placeres under terræn:

• Konstruktionen: Kældervægge og etagedæk er ofte bærende. En trykpåvirkning her rammer bygningens stabilitet, ikke bare et teknikrum.
• Flugtvejene: Kælderens adgangsveje kan i nogle tilfælde også være flugtveje eller trappeskakte for etagerne ovenover, dog lukket med en branddør. Hvis altså branddøren er serviceret og er lukket. Røg og tryk søger opad.
• Indsatsen: Beredskabet kan ikke sende folk ned i et rum med ukendt gaskoncentration og stående spænding i anlægget. I praksis bliver indsatsen defensiv – man venter udenfor, indtil forholdet vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt at håndtere.

Vi har berørt samme problemstilling i mindre skala i artiklen om, hvorvidt I må lade elcykler op i kælderen. Kemien er den samme – kun mængderne er forskellige.

Hvad siger de danske regler?

Beredskabsstyrelsens Vejledning om brandsikring af større oplag af litiumionbatterier samt BESS (maj 2023) er den gældende danske kilde. Den siger blandt andet ordret, at “et BESS større end 2.000 kWh bør placeres i det fri eller i containere, og bør således ikke placeres i en bygning”. For anlæg i bygning anbefaler vejledningen placering i stueetagen med dør direkte til det fri, brandsektionering, skiltning samt røg- og gasdetektering ved gulv. Ventilation omtales som noget, der “kan være hensigtsmæssigt”.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) påpegede i juni 2025, at Danmark her er bagud. Hvor Sverige stiller egentlige krav om eksplosions- og røgventilation, nøjes den danske vejledning med at anbefale, at man overvejer det.

Det efterlader et hul i dansk lovgivning. Under cirka 20 kWh taler vi om et typisk husstandsanlæg, og først over 2.000 kWh siger vejledningen noget klart. Det er min påstand, at de fleste anlæg i andelsboligforeninger, erhvervsejendomme og industri ligger midt imellem – og for dem findes der ingen vedtaget dansk vejledning, der besvarer spørgsmålet om rummet. Beredskabet kan stille vilkår efter beredskabslovens § 34, stk. 2, men skal ikke.

Er du i tvivl om, hvorvidt jeres anlæg overhovedet er omfattet, har vi lavet artiklen for det her: Er jeres batterianlæg omfattet af beredskabsloven?

Hvordan starter I sådan et projekt rigtigt op?

Hos BrandSyd er holdningen klar. Et batteriprojekt starter med bygningen, ikke i produktkataloget. De her seks grundpunkter er den faste rækkefølge, jeg arbejder efter, når jeg hjælper bygningsejere i gang:

1. Undersøg bygningen, før anlægget vælges. Hvad er den godkendt til, hvordan er den sektioneret, hvor er flugtvejene, og hvad kan konstruktionerne tåle? Det er rammen, alt andet skal passe ind i.
2. Fastlæg kravene. BRS-vejledningen, eventuelle vilkår fra beredskabet, forsikringens betingelser – og afklar om projektet udløser en byggesag efter BR18. Vær opmærksom på, at forsikringen kan sætte højere krav, end BR18.
3. Fastlæg det sikkerhedsniveau, I kan dokumentere i dag. Ikke det, I tror bygningen har – det, der faktisk kan bevises med den eksisterende dokumentation.
4. Vurder, om sikkerhedsniveauet skal ændres. Kan rummet leve op til det nødvendige niveau, eller kræver det ventilation, trykaflastning, sektionering – eller en helt anden placering?
5. Eftervis løsningen. Kapacitet, celletype og brandtestdata fra leverandøren er input; beregningen efter anerkendte metoder er dokumentationen.
6. Bestil først anlægget, når ovenstående er afklaret og placeringen vurderet ok – ikke før.

Det er vores anbefaling, at spørgsmålet skal afklares tidligt i processen, gerne før anlægget er indkøbt og placeret – præcis som vi skrev i artiklen om beredskabsloven. Erfaringen er, at det koster meget lidt at flytte et batterianlæg på en tegning og rigtig meget at flytte det, når det står der.

De fleste bygninger, der i dag får et batterilager, er aldrig designet til at rumme et batteri i brand.

Det er ikke et argument mod batterianlæg – det er et argument for at tage stilling til placeringen, mens den stadig kan ændres.

Har I et anlæg på vej, kigger jeg gerne på placeringen med jer, før beslutningen er truffet.