Brandsyn og de udfordringer, det bringer

Skrevet af:

Hos BrandSyd oplever vi i stigende grad henvendelser fra kunder, der pludselig står med et påbud efter et brandsyn. Et påbud, som ofte føles uretfærdigt – især når bygningen ikke har ændret sig i årevis.
Vores henvendelser strækker sig rundt i hele landet, fra Esbjerg til Aarhus, Odense til Roskilde. Derfor vurdere vi, at der ikke er nogen konkret tendens i særlige egne, men mere en generel tendens på landsplan.

For mange bygherrer kommer det som en overraskelse:

“Hvordan kan der pludselig være noget galt, når intet er ændret i 10 år?”

Og det er et godt spørgsmål. Fordi selvom din bygning ikke har ændret sig, så har lovgivningen. Og den er ændret så den påvirker byggerier bagudrettet. (BR18, § 144)

Sådan fungerer brandsyn

Et brandsyn er en vigtig del af samfundets kontrol med brandsikkerheden i vores bygninger. Beredskabet udfører brandsyn for at sikre, at bygningen fortsat lever op til de krav, der gælder for anvendelsen – og for at opdage forhold, der kan give risiko for brand eller forringe evakueringen.

Men mange er ikke klar over, at brandsyn ikke nødvendigvis omfatter alle bygningsdele, installationer eller driftsforhold ved hvert besøg. Der foretages ofte stikprøver, og fokus kan variere fra år til år. Fra inspektør til inspektør.

Derfor kan noget, som har været “overset” i mange år, pludselig blive bemærket – og udløse et påbud.

Når påbuddet kommer

Udfordringen er, at beredskabets påbud typisk følges af en meget kort frist. Nogle gange kun 14 dage.

For bygherre kan det virke uforståeligt:
Hvorfor skal man pludselig ændre en dørtype, indsende ny dokumentation eller fremlægge driftsinstruktioner – når alt har fungeret fint i årevis?

Vi ser eksempler som:

  • En dør, der pludselig skal opgraderes fra F-30 til EI60
  • Krav om ny dokumentation for personaleinstruktion, selvom personalet altid har gjort det samme
  • Tvivl om den passive brandsikkerhed, fx brandkamme eller sektionsadskillelser
  • En pladsfordelingsplan, der ikke er stemplet – selvom den har hængt på væggen i årevis
  • Døre som burde være branddøre, men nu ikke er det og dermed angives som påbud

For bygherre skaber det frustration. Og for os som brandrådgivere, giver det travle dage med at hjælpe kunderne med at finde svar og dokumentation.

Når dokumentationen mangler

Et af de største problemer er manglende overblik over dokumentationen.
Ofte findes materialet faktisk – bare ikke i den rigtige mappe, eller med den rigtige stempling.

Hos BrandSyd har vi flere gange hjulpet kunder, der efter et brandsyn har fået påbud, fordi beredskabet ikke kunne se dokumentationen – og det skal man huske ikke er beredskabets skyld, da det er bygherres ansvar at have kontrol over sin dokumentation.

Et eksempel:
En virksomhed fik påbud om manglende dokumentation for den passive brandsikring i tagetagen. På papiret så det alvorligt ud – for hvordan kunne man bevise, at bygningsdelene havde den rette brandmodstand?

Ved at gennemgå virksomhedens gamle sagsarkiver fandt vi dog de oprindelige beregninger, fotodokumentation og leverandørdata, som viste, at alt var udført korrekt. Efter fremlæggelse for beredskabet blev påbuddet frafaldet.

Et andet eksempel:
En kunde fik påbud om at udarbejde nye instrukser for personalet i en institutionsbygning. Ved gennemgang af deres driftsmapper fandt vi en eksisterende instruks, der blot ikke var dateret korrekt. Efter mindre opdateringer blev sagen afsluttet uden yderligere tiltag.

I begge tilfælde var problemet altså ikke bygningens brandsikkerhed, men manglen på dokumenteret overblik.

Den skjulte taber

Selvom vi i flere sager kan hjælpe kunderne med at få påbud ophævet, er der stadig én taber: bygherre.
For uanset udfaldet, betyder processen tid, bekymringer og en ekstra regning til brandrådgiver. Det sker også i sager, at vi må erkende at forholdet reelt ikke er vedligeholdt i mange år, og beredskabet faktisk har fuldstændig ret i sin påstand om, at det skal udløse et påbud og udbedres straks.

Og det føles ofte urimeligt – for det handler ikke om dårlig vilje, men om manglende indsigt i et komplekst regelsæt.

Derfor handler vores arbejde i BrandSyd ikke kun om at finde fejl, men om at oversætte brandsikkerhed, så bygherre forstår, hvad der forventes, og hvordan det kan håndteres i praksis.

Brandsyn er ikke onde – men de kræver forberedelse

Et brandsyn skal ikke ses som en kritik, men som en stikprøvekontrol.
Det er beredskabets måde at sikre, at sikkerheden stadig fungerer – også mange år efter byggeriet er taget i brug. Bygherre bør altid med fordel bruge brandsynet som et gratis kontrol og tjek af byggeriet.

Men fordi kontrollen netop er en stikprøve, kan den være uforudsigelig.
Og det er her, mange bliver ramt: ikke på grund af farlige forhold, men på grund af manglende forberedelse.

Hos BrandSyd arbejder vi derfor aktivt med forebyggende brandsynsgennemgange.
Her gennemgår vi bygningen sammen med bygherre – inden beredskabet kommer – og ser på, om alt er opdateret, veldokumenteret og forståeligt.

Det giver ro, tid og overblik.
Frem for at stå med en 14-dages frist, kan løsninger planlægges i god tid og med de rigtige fagfolk involveret.

“Hvorfor vente på et brandsyn og få en presset sag – når man kan tage styringen selv?”

De fleste virksomheder har travlt med drift, produktion og personale.
Brandsikkerhed er sjældent øverst på dagsordenen – men det bliver det, når der dumper et påbud ind ad døren. Det skaber dårlig planlægning i en ellers travl hverdag.

Den bedste investering

Et forebyggende eftersyn med en certificeret brandrådgiver er i vores optik derfor en af de bedste investeringer, man kan gøre. Ikke kun for sikkerheden, men også for driftsroen.

Ved at være på forkant undgår man misforståelser, unødige påbud og dyre hasteløsninger.
Og vigtigst af alt – man skaber tryghed i organisationen og et godt samarbejde med beredskabet.

Brandsyn er og bliver et vigtigt værktøj.
Men de skal forstås for, hvad de er – stikprøvekontroller med fokus på risici.

Når du som bygherre tager ansvar og får en professionel gennemgang i ro og mag, får du ikke bare styr på dokumentationen.
Du får tid, overblik og ro.

Og det giver altid det bedste resultat – både for bygningen, medarbejderne og myndighederne.

Du kan finde Beredskabsstyrelsen’s Brandsynsvejledning her:
👉 Brandsynsvejledning – PDF BRS+1

Her finder du vejledningen fra BR18 omhandlende drifts-, kontrol og vedligehold af bygninger:
👉 DKV-vejledning, BR18
Scroll ned på siden, og klik på “Kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger”. Herefter vælger du nyeste version. Du skal være opmærksom på, at der er rettelsesblade som også skal læses i forbindelse med den oprindelige vejledning.

Hvorfor vejledningen for brandsyn kan være relevant for dig:

  • Den uddyber og præciserer reglerne i Brandsynsbekendtgørelse nr. 2341/2021 og illustrerer, hvordan brandsyn gennemføres.
  • Vejledningen er et godt værktøj for dig som bygherre eller driftsansvarlig til at forstå hvilke forhold der typisk kontrolleres ved brandsyn – og dermed forberede dig bedre.
  • Den indeholder også praktiske bilag, eksempler på rapporter og påbud mv., som gør den konkret og anvendelig.

Del artikel:

Flere artikler

Har du et dilemma, der minder om dette?
Udfyld formularen og lad os hjælpe Jer