Når man arbejder med brandforhold i byggeriet, opdager man hurtigt, at reglerne i bygningsreglementet ikke altid er lige intuitive. Mange bestemmelser giver god mening, når man læser dem isoleret, men i praksis kræver de ofte, at man forstår sammenhængen mellem flere forskellige kapitler og definitioner.
En konkret sag om en større landejendom illustrerer netop dette. Umiddelbart lignede projektet et helt almindeligt enfamiliehus, som kunne behandles efter de forenklede brandkrav i Bilag 1a til kapitel 5 i Bygningsreglement 2018 (BR18). Men ved nærmere gennemgang viste det sig, at en vigtig detalje omkring arealopgørelse kunne ændre hele løsningen.
En stor landejendom – men stadig et enfamiliehus
Projektet omhandlede opførelsen af en større landejendom. Selve boligen havde et bruttoareal på cirka 550 m² i terræn, og derudover ønskede bygherre en kælder på omkring 400 m².
Samlet set gav det et byggeri på omkring 950 m².
Planmæssigt var der ikke nødvendigvis noget usædvanligt i dette. I landzoner ser man jævnligt større enfamiliehuse, hvor kældre anvendes til teknikrum, hobbyrum eller opbevaring.
Flere personer henviste i den forbindelse til reglerne i BR18 § 455 om beregning af bebyggelsesprocent. Her fremgår det, at visse kælderarealer i nogle situationer kan fradrages ved beregningen af bebyggelsesprocenten. Hvis kælderen i planmæssig sammenhæng kan fradrages, kunne man derfor få indtrykket af, at det samlede byggeri fortsat kunne betragtes som et enfamiliehus på 550 m².
Dermed ville projektet tilsyneladende fortsat kunne opfylde forudsætningerne for at blive behandlet efter Bilag 1a i BR18 kapitel 5, som netop omfatter fritliggende enfamiliehuse i risikoklasse 1.
Men her opstod en vigtig tvivl.
Brandmæssig mavefornemmelse
Den brandfaglige intuition sagde nemlig noget andet.
En kælder på 400 m² er ikke en ubetydelig del af en bygning. Den repræsenterer et betydeligt areal med potentiel brandbelastning, og i praksis kan en kælderbrand være både vanskeligere at opdage og mere kompleks at håndtere end en brand i stueplan.
Røg fra kældre kan hurtigt sprede sig til de øvrige etager gennem installationsgennemføringer, trapper eller skakte, og slukningsindsatsen kan være vanskeligere på grund af begrænset adgang og ventilation.
Derfor opstod spørgsmålet:
Hvis den samlede bygning i realiteten indeholder næsten 1.000 m² bruttoareal, giver det så brandmæssigt mening at betragte den som et byggeri under 600 m²?
Og vigtigst af alt: Er det faktisk tilladt efter reglerne i BR18?
Bilag 1a og grænsen på 600 m²
Bilag 1a til BR18 kapitel 5 beskriver forenklede løsninger for fritliggende enfamiliehuse i risikoklasse 1. Bilaget er netop tænkt som en mulighed for at dokumentere brandforhold uden omfattende brandteknisk dimensionering, når bygningen har en begrænset størrelse og kompleksitet.
En af de centrale forudsætninger er, at en brandsektion maksimalt må være 600 m².
Denne grænse er afgørende, fordi de forenklede løsninger bygger på en række antagelser om brandens udvikling og redningsberedskabets indsatsmuligheder. Når bygninger bliver større, ændrer forudsætningerne sig, og der kan derfor være behov for en mere omfattende brandstrategi.
Men spørgsmålet var stadig: Hvordan opgøres arealet i brandmæssig sammenhæng?
Svaret findes i definitionslisten
Efter en grundig gennemgang – og sparring med en erfaren samarbejdspartner – blev den afgørende formulering fundet i definitionslisten for brandmæssige forhold i BR18 kapitel 5, udgivet af Social- og Boligstyrelsen pr. 1. januar 2024.
Her beskrives, hvordan bruttoareal skal forstås i relation til brandforhold.
Definitionen lyder blandt andet:
“Summen af bruttoarealerne for samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.”
Derudover præciseres det:
“I forbindelse med brandforhold må der ikke foretages fradrag, jf. BR18 § 455, stk. 3 nr. 1, 4 og 5 samt stk. 4, som alene må benyttes ved beregning af bebyggelsesprocent.”
Denne formulering er afgørende.
Den betyder i praksis, at de fradrag, der kan anvendes ved beregning af bebyggelsesprocent efter BR18 § 455, ikke må anvendes i den brandmæssige arealopgørelse.
Brandmæssigt tæller alle etager med – herunder kældre og udnyttelige tagetager.
Konsekvensen for projektet
Når denne definition anvendes på den konkrete landejendom, ændrer situationen sig markant.
Bygningen består af:
- 550 m² i terræn
- 400 m² kælder
Det samlede brandmæssige bruttoareal bliver dermed 950 m².
Det betyder, at bygningen klart overskrider grænsen på 600 m² for en brandsektion i Bilag 1a.
Konsekvensen er derfor, at projektet ikke kan dokumenteres efter Bilag 1a, selv om det funktionelt stadig er et enfamiliehus.
Der må i stedet udarbejdes andre løsninger, der tilgodeser de brandmæssige forhold.
Når anvendelsen ændrer sig
Situationen kan blive endnu mere kompleks, hvis bygningen ikke udelukkende anvendes til bolig.
Hvis en landejendom eksempelvis sammenbygges med kontorfaciliteter eller andre erhvervsfunktioner, kan det betyde, at bygningen ikke længere udelukkende er en enfamiliebolig i risikoklasse 1.
I sådanne tilfælde kan dokumentationen i stedet skulle ske efter Bilag 2, som typisk anvendes for etageboligbyggeri og andre mere komplekse bygninger.
Her vil større brandsektioner ofte udløse skærpede krav, eksempelvis til brandsektionering, flugtveje eller installationer. I nogle tilfælde kan det også føre til krav om sprinkleranlæg, hvis brandsektionerne bliver meget store.
Det er derfor vigtigt at vurdere både areal, anvendelse og risikoklasse i den samlede brandstrategi.
Brandteknisk gennemgang før opstart
Selv om et byggeri umiddelbart ligner et simpelt enfamiliehus, kan størrelse, kældre eller blandet anvendelse hurtigt ændre de brandmæssige forudsætninger.
Derfor kan det være en god investering at få et projekt gennemgået tidligt i processen af en certificeret brandrådgiver. En kort vurdering kan ofte hurtigt afklare, om projektet holder sig inden for de forenklede rammer i Bilag 1a – eller om der er behov for en mere omfattende brandstrategi.
Erfaring viser, at det næsten altid er billigere at få afklaret brandforholdene tidligt end at skulle ændre projektet senere.
For i sidste ende er branden ligeglad med, hvordan vi beregner bebyggelsesprocent.
Den forholder sig kun til én ting:
Hvor meget der kan brænde, og hvor den kan udvikle sig hen.