Påstand: Hvis du ikke ved, hvad du skal tjekke… så er du allerede bagefter
Definition: En DKV-plan for brandforhold (Drift, Kontrol og Vedligehold) beskriver, hvordan en bygnings brandtekniske installationer og forhold skal driftes, kontrolleres og vedligeholdes for at opretholde det godkendte sikkerhedsniveau i hele byggeriets levetid.
Det lyder måske hårdt. Men det er sådan, virkeligheden ser ud for mange driftsansvarlige i dag. Ikke fordi de ikke gør deres arbejde. Ikke fordi de er ligeglade. Men fordi de arbejder ud fra et forkert udgangspunkt.
For problemet er sjældent, at der mangler en DKV-plan. Problemet er, at man ikke ved, hvordan bygningen faktisk er godkendt.
Du følger reglerne i BR18 – men er det nok?
Når snakken falder på brandsikkerhed i drift, bliver mange hurtigt sendt i retning af BR18 § 144. Her står der, at eksisterende byggeri skal driftes og kontrolleres efter gældende vejledninger i BR18, hvis der ikke findes en godkendt DKV-plan. Det lyder fornuftigt. Og det er det også – i teorien.
Men i praksis bliver det ofte brugt som en genvej.
Man laver en ny DKV-plan baseret på BR18’s vejledninger, og så tænker man, at man er dækket ind. At man har gjort det rigtige.
At man nu har styr på sin brandsikkerhed.
Problemet er bare, at “planen” ikke nødvendigvis har noget med den konkrete bygning at gøre.
Rigtig mange bygninger fra omkring 2010 har DKV-planer, der er mangelfulde, ufuldstændige eller aldrig blevet opdateret, fordi de følger en anden praksis fra en anden tid, før fokus oprigtigt blev sat ind på brandsikkerhed i Danmark. Går man længere tilbage, til byggeri før 2000, så er det endnu mere tydeligt. Her findes der ofte slet ikke noget, man reelt kan kalde en DKV-plan. I stedet ligger der gamle tegninger, beskrivelser og godkendelser spredt i et arkiv – hvis man er heldig.
Og det er netop dér, kernen i problemet ligger.
For det, der virkelig betyder noget i arbejdet med kontrol og vedligehold af brandsikkerhed, er ikke kun, hvad BR18 siger i dag. Det er, hvordan bygningen blev godkendt dengang. Naturligvis er BR18 et godt udgangspunkt – men der kan være andre forhold for netop dit byggeri som du skal vide.
Det du ikke ved, kan koste dig din drift
Det handler om at forstå, hvilke forudsætninger bygningen er godkendt på. Hvilke løsninger der er valgt. Om der er særlige krav, særlige metoder eller måske endda lempelser i forhold til standarderne.
Alligevel er det de færreste, der starter der. Desværre.
I stedet ser man igen og igen, at der bliver lavet en DKV-plan ud fra generelle vejledninger i BR18. Den kan være fin og gennemarbejdet. Men hvis den ikke tager udgangspunkt i det, der faktisk er godkendt, så rammer den ved siden af.
Og det kan gå begge veje.
Nogle steder bliver der kontrolleret for lidt, fordi man ikke kender de særlige krav, der gælder for bygningen. Andre steder bliver der kontrolleret for meget, fordi man følger en standard, der er strengere end den oprindelige godkendelse.
Det kan virke harmløst at gøre “lidt ekstra”, men det betyder også spild af tid, ressourcer og fokus. Og i værste fald kan det skabe en falsk tryghed.
Forestil dig, at du bruger tid hver uge på at kontrollere noget, der i virkeligheden kun kræver månedlig kontrol – mens du samtidig overser noget andet, som faktisk er kritisk for bygningens brandsikkerhed.
Så har du travlt.
Men du har ikke nødvendigvis styr på det rigtige.
Du mangler overblikket, og det bliver din største fejl
En af de mest oversete fejl er, at man glemmer brandplanerne.
Man laver en DKV-plan, beskriver kontrolpunkter og procedurer, men mangler det helt grundlæggende overblik over, hvor tingene faktisk er.
For hvordan skal man kontrollere passiv brandsikring, hvis man ikke ved, hvor brandcellerne er? Hvordan skal man vurdere brandadskillelser, hvis man ikke kender deres placering og opbygning? Hvordan skal man vurdere om redningsberedskabets tilkørselsveje er friholdte, hvis man ikke ved, hvor brandvejen er planlagt at være?
Hvis ens tegnings materiale er fra 1980 og kun viser enkelte markeringer uden sammenhæng – som fx markering af branddøre – så har man ikke et reelt grundlag for drift. Man har noget papir, der måske engang har været brugbart, men som ikke længere afspejler virkeligheden.
Og virkeligheden ændrer sig.
Bygninger bliver ombygget. Installationer bliver ført igennem vægge og etagedæk. Rum skifter funktion. Hver eneste ændring kan påvirke brandsikkerheden – især den passive.
Men hvis man ikke har et opdateret billede af bygningen, opdager man det ikke.
Hvad gemmer sig i din byggesag?
Vi ser igen og igen, at vigtige forhold ligger gemt i gamle sager – uden at være kendt i driften.
Eksempler på forhold, vi har fundet i tidligere godkendte byggesager:
- Instruks til at kunne frigøre børn af seler ved evakuering fra barnevogne i “soverum”
- Krav om halvårlig kontrol af grønt tag pga. brandventilation (tilgroning)
- Sprinkleranlæg godkendt med månedlig kontrol frem for ugentlig
- Slangevinder med præcise afstandskrav i plejehjem (2 meter friareal)
- Røgalarmanlæg opsat specifikt pga. sovende børn i et bestemt rum, så andre rum ikke måtte benyttes
I sidste tilfælde sov børnene pludselig et andet sted – uden at man vidste, at brandsikringen var designet efter den oprindelige placering.
Det er ikke småting.
Det er forhold, der har direkte betydning for både liv og drift.
Det er derfor, det ikke giver mening at starte med en standardiseret DKV-plan og håbe, at den passer. Det svarer til at lægge et nyt lag ovenpå noget, man ikke har undersøgt først.
Det rigtige sted at starte er bagud.
Man skal tilbage til byggesagen. Finde de godkendte forudsætninger. Forstå de valg, der er truffet. Og først derefter opbygge et reelt driftsgrundlag.
Når man har det, kan man opdatere brandplanerne, så de faktisk afspejler den bygning, man står med i dag. Ikke den, der blev tegnet for årtier siden.
Først dér giver det mening at lave en DKV-plan.
Ikke som en standardløsning, men som et dokument, der tager udgangspunkt i virkeligheden.
Når det bliver gjort rigtigt, bliver det også nemmere. For pludselig hænger tingene sammen. Tegningerne giver mening. Kontrollen bliver logisk.
Og vigtigst af alt: Den driftsansvarlige ved, hvad der skal kigges efter – både hvor og hvorfor.
For i sidste ende handler det ikke kun om regler og dokumentation. Det handler om ansvar. Hvis der sker en hændelse, der fører til skade på personer eller tab af værdier, så er det afgørende, at man har fulgt de metoder og forudsætninger, som bygningen er godkendt efter.
Ikke bare hvad der står i en generel vejledning.
Men det, der konkret gælder for netop din bygning.
Så lad os sige det igen:
Hvis du ikke ved, hvad du skal kontrollere… så er du allerede bagefter.
Ikke fordi du ikke gør noget.
Men fordi du risikerer at gøre det forkerte.
Et forslag til en opstart, hvor du mangler gode tegninger og projektmateriale:
- Få udarbejdet en 3D-scanning af dit byggeri
- Få udarbejdet nyt tegningsmateriale på baggrund af 3D-scanningen
- Få gennemgået sagsarkivet og find ud af, hvordan byggeriet er brandmæssigt godkendt
- Få udarbejdet nye brandplaner ud fra eksisterende grundlag, oven på nyt flot tegningsgrundlag fra 3D-scanningen
- Få udarbejdet ny DKV-plan der relatere sig til de opdaterede brandplaner samt de tidligere brandmæssige godkendte forhold
- Afslutningsvis skal du sikre, at der er sammenhæng mellem de nye opdaterede brandplaner og den nye DKV-plan, ud fra det materiale og undersøgelser der er foretaget i byggesagsarkivet.
Derefter er det blot at få gang i din nye kontrol og dokumentation af god brandsikkerhed.