Må I lade elcykler op i kælderen?

Det starter det samme sted hver gang. En beboer ruller elcyklen ned i kælderen, tager batteriet ud og sætter det til opladning på en forlængerledning i kælderrummet. Næste beboer gør det samme. Et år efter står der fem batterier og lader i en kældergang, hvor der i forvejen holder cykler, står gamle møbler – og hvor døren op til opgangen ikke rigtig lukker af sig selv længere.

Så kommer spørgsmålet i bestyrelsen: må vi det overhovedet? Og skal vi forbyde det?

I min optik, er svaret hverken et rent ja eller et rent nej. Men der findes både konkrete regler og tydelige myndighedsanbefalinger, og de peger samme vej. Her får du dem samlet – og et bud på, hvad I gør i stedet for at hænge et vredt opslag op i opgangen.

Hvor stort er problemet egentlig?

Antallet af brande i mindre litiumionprodukter er steget kraftigt. Beredskabsstyrelsens egne udrykningsdata viser en næsten femdobling på seks år. Fra 30 brande i 2018 til 143 i 2024. Kurven er steget hvert eneste år undervejs. Tallene er gengivet i Teknologisk Instituts rapport “Beredt til fremtidens byggeri”, udarbejdet for Beredskabsstyrelsen i november 2025.

Samme rapport viser, at små personlige transportmidler – altså elcykler og elløbehjul – stod for omkring 41 procent af brandene i 2024. Der er god grund til, at netop den kategori fylder: antallet af elcykler i Danmark rundede en halv million i 2023, hvor 14 procent af danske familier ejede mindst én.

Beredskabsstyrelsen oplyser desuden, at omkring en tredjedel af brandene sker under opladning.

Men der hører en nuance med, som er vigtig at have med i bestyrelsen. Den enkelte elcykel brænder sjældent. Beredskabsstyrelsen konkluderede allerede i en fokusanalyse fra 2022, at elcykler og elløbehjul brænder sjældent set i forhold til, hvor mange der er i omløb. Det tyder jo på, at det er meget godt.

Men problemet er ikke sandsynligheden. Problemet er konsekvensen, og hvor batteriet står, når det sker.

Hvad siger myndighederne om, hvor man må lade op?

Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen har seks fælles råd om sikker opladning. Det ene af dem er det, en boligforening skal hæfte sig ved:

“Oplad ikke på steder, hvor en eventuel brand kan spærre for flugtveje – som døre eller trapper.”

De øvrige råd er, at man kun bruger ubeskadigede originale batterier og opladere, at man tjekker ledninger og stik for synlige skader, at man lader op et sted hvor man kan reagere på varme, røg, dampe eller mislyde, at der er mindst én fungerende røgalarm i rummet, og at man aldrig lader op tæt på brandbart materiale eller dækker oplader og batteri til.

Vær opmærksom på kildeskellet her: de seks råd er anbefalinger til borgere. De er ikke i sig selv bindende krav, og der er ikke noget generelt lovforbud mod at lade en elcykel op i en kælder.

Hvornår er det ikke længere en anbefaling, men en regel?

Det bliver konkret, når vi kigger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand, kapitel 7 om drift, kontrol og vedligehold. Den beskriver de driftsmæssige forhold, der skal efterleves i bygninger i alle anvendelseskategorier – også i eksisterende etageejendomme uden en formel DKV-plan. Tre punkter er relevante for jer:

• Flugtvejsgange. En flugtvejsgang må som udgangspunkt kun bruges til trafik. Bruges den til andet, gælder en række betingelser, og en af dem er utvetydig: opsætning af elektrisk eller elektronisk udstyr, der giver anledning til brandrisiko, herunder ladeapparater, er ikke tilladt (afsnit 7.3.2.1). Er jeres kældergang udlagt som flugtvej, er opladning der altså ikke et spørgsmål om husorden.
• Trapperum. Trapperum og vindfang må ikke indrettes til andre formål end trafik og må ikke bruges til henstilling af cykler, barnevogne eller tilsvarende genstande. Kun brevkasser i metal og i begrænset størrelse er accepteret, og de må ikke stå i ganglinjen.
• Teknikrum. Teknikrum – ventilationsrum, eltavlerum, maskinrum og lignende – må ikke bruges til henstilling af inventar, varer og lignende. Det gælder også ladestationer og cykler, som ellers ofte ender netop der, fordi der er en stikkontakt.

Samme vejledning slår i de generelle ordensregler fast, at selvlukkemekanismen på døre ikke må sættes ud af funktion, og at døre ikke må fastholdes i åben stilling med kroge, hasper, kiler eller lignende. Den regel er værd at læse to gange, hvis døren mellem kælderen og opgangen står åben hos jer.

Hvorfor er kælderen et dårligt sted at lade op?

Fordi røgen går opad, og fordi trappen er den eneste vej ud for alle over kælderen.

Bygningsreglementets vejledning til etagebyggeri siger det direkte. Etager med kælderfunktion har ofte en øget risiko for brand og samtidig en stor brandbelastning, og derfor skal det sikres, at der ikke sker brand- og røgspredning til flugtvejstrappen. Nordjyllands Beredskab formulerer det samme mere håndfast i deres katalog til driftsansvarlige i etageboligejendomme: kældre skal være adskilt fra opgangen med en branddør, medmindre kælderen har sin egen adgang direkte til det fri.

Det er hele pointen. En brand i et kælderrum er i sig selv til at leve med, hvis rummet holder på den, i den tid det er designet til. Bliver den samme brand til røg i trapperummet, har alle beboere fra stueetagen og opefter mistet deres flugtvej – og redningsberedskabet har mistet sin indtrængningsvej. Et batteri i thermal runaway er en særlig ubehagelig udgave af det scenarie, fordi det udvikler kraftig og giftig røg meget hurtigt, kan blusse op igen efter slukning og ikke lader sig slukke effektivt med almindelige midler.

Til sammenligning er de rum, man typisk lader op i, netop dem, der i nybyggeri skal være selvstændige brandceller: depoter, rum til cykel- og barnevognsparkering, teknikrum og eltavlerum. I en ældre ejendom er det byggetilladelsen på opførelsestidspunktet, der gælder – men logikken siger noget om, hvor branden er tænkt at blive holdt inde.

Hvad gør I så, uden at forbyde alt?

Et totalforbud er sjældent den bedste løsning.

Det er svært at håndhæve, og i praksis flytter det bare opladningen ind i lejlighederne eller ned i et rum, hvor ingen ser den. Når jeg går en kælder igennem sammen med en bestyrelse, ender vi typisk med denne rækkefølge:

• Find ud af, hvad kælderen brandmæssigt er. Hvor går brandcellerne? Er kældergangen en flugtvej? Er kælderen adskilt fra opgangen med en branddør, eller har den egen udgang? Kig i sagsarkivet eller den brandtekniske dokumentation. Uden det svar er alt andet gætteri.
• Ryd flugtvejen først. Gangen, trappen og arealet foran kælderdøren skal være frit. Det er den billigste brandsikring, der findes.
• Tjek døren mod opgangen. Lukker den helt i af sig selv, så låsen går i indgreb? Står den kilet op? Skal den kunne stå åben i hverdagen, kræver det et anlæg, der lukker den automatisk ved røg – ikke en kile.
• Udpeg ét sted, hvor der må lades op. Helst et rum, der er sin egen brandcelle, som ikke ligger op ad flugtvejen, og som har en fungerende røgalarm. Gerne en røgalarm, som er serieforbundet til andre røgalarmer i kælderen. Det er en faglig anbefaling, ikke et lovkrav – men det er den løsning, der giver mening, når man læser myndighedernes råd sammen med bygningens indretning.
• Få elinstallationen gjort ordentligt. Kædekoblede forlængerledninger, stikdåser og snydepropper er udbredt i ældre kældre med for få stikkontakter. Brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne beskriver den praksis som både potentielt ulovlig og reelt brandfarlig og anbefaler i stedet en fast installation med stikkontakter på egen gruppe, udført af en autoriseret elinstallatør. Det er en brancheanbefaling, ikke en myndighedsudmelding.
• Skriv det ned. Beslutningen hører hjemme i husordenen og i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan, hvis I har en. Ellers er den glemt ved næste generalforsamling.

Overvejer I samtidig ladestandere til elbiler i gården eller i et parkeringsanlæg, er det en beslægtet, men anderledes øvelse. Den har vi behandlet særskilt i artiklen Skal du opsætte ladestandere?.

Hvem har ansvaret, hvis det går galt?

Ejeren. Det fremgår direkte af byggelovens § 17 samt bygningsreglementets § 139, at det er ejeren, der har ansvaret for bygningens drift, kontrol og vedligehold. I en andels- eller ejerforening er ejeren foreningen, og bestyrelsen handler på foreningens vegne. Ansvaret kan lægges ud til en vicevært eller en administrator som opgave – men det kan ikke uddelegeres væk.

Det er også min holdning, at man ikke skal læne sig op ad brandsynet. Som vi har skrevet i artiklen Blokeret flugtvej: Hvem har ansvaret?, er brandsyn en stikprøvekontrol og ikke en fuldstændig gennemgang, og det er en udbredt misforståelse, at det, brandsynet ikke opdager, ikke er ejerens ansvar. Vi anbefaler derfor, at man tager en brandrådgiver med ind, når man ændrer på bygningens forudsætninger – og en fast ladeplads i en kælder til flere cykler, mener jeg godt kan give anledning til at kig på, hvordan forholdene bliver håndteret bedst.

Kom i gang

Start med en tur i kælderen med bestyrelsen. Kig efter tre ting: hvad står der i gangene, lukker døren mod opgangen selv, og hvor lades der op i dag, samt i hvilket omfang. Er der 3 cykler, eller er det 15 cykler. Det tager en halv time og giver jer et helt konkret udgangspunkt.

Er I i tvivl om, hvordan jeres kælder er opdelt brandmæssigt, eller hvor en ladeplads kan placeres forsvarligt, er I velkomne til at ringe. Jeg besøger jævnligt ejendomme rundt i landet, med netop disse spørgsmål.

Kilder

• Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen: seks råd om sikker opladning (brs.dk, “Sikker opladning”).
• Beredskabsstyrelsen: “Fortsat stigning af antal brande i mindre litiumionbatterier”, 28. juni 2024.
• Beredskabsstyrelsen: fokusanalyse om brande i mindre litiumionprodukter, 2022.
• Teknologisk Institut for Beredskabsstyrelsen: “Beredt til fremtidens byggeri – nye bygningstendenser og deres betydning for det danske redningsberedskab”, november 2025, tema 7 om batterier i forbrugerelektronik.
• Nordjyllands Beredskab: “Brandsikkerhed i etageboligejendomme – katalog over opmærksomhedspunkter til dig der drifter ejendommen”, april 2020.
• TEKNIQ Arbejdsgiverne: “Sikker installation til opladning af elcykler”, 11. december 2023 (brancheorganisation, ikke myndighed).