Er jeres batterianlæg omfattet af beredskabsloven?

Flere og flere bygninger får deres eget batterilager. Det kan være et batteri til solcellerne, en større enhed der lagrer strøm, når den er billig, eller en decideret BESS-container ude på matriklen. BESS står for Battery Energy Storage System – altså et anlæg, der lagrer elektrisk energi i batterier, typisk litiumionbatterier. Det giver god mening både økonomisk og for et mere fleksibelt elforbrug.

Men mange bygningsejere og driftsansvarlige står med det samme spørgsmål, når anlægget skal sættes op: Skal vi have det godkendt af nogen? Kan kommunen eller beredskabet stille krav til, hvordan det brandsikres? Og hvornår er vores anlæg overhovedet stort nok til, at reglerne træder i kraft?

Det korte svar er, at det afhænger af størrelsen og af en konkret vurdering. Her får I overblikket over, hvornår beredskabsloven kommer i spil, hvem der bestemmer, og hvad I selv kan gøre for at være på forkant.

Hvad siger loven – helt kort?

Den centrale hjemmel findes i beredskabsloven § 34, stk. 2. Den giver kommunalbestyrelsen – i praksis det kommunale redningsberedskab – mulighed for at stille brandmæssige krav til anlæg og oplag, der kan indebære en brandfare, selv om de ikke på forhånd er reguleret i detaljer andre steder. Det er den bestemmelse, der bruges, når et batterianlæg er så stort, at det bør ses efter i brandmæssig henseende.

Til at udmønte det har Beredskabsstyrelsen udgivet en gældende vejledning: ”Vejledning om brandsikring af større oplag af litiumionbatterier samt BESS” (2023). Den beskriver, hvornår og hvordan beredskabet kan gå ind i sagen, og hvilke forhold der er relevante at se på. Det er det dokument, I og jeres rådgiver skal tage udgangspunkt i i dag.

Er vores anlæg stort nok til at være omfattet?

Her er det vigtigt at forstå én ting: der findes ikke én skarp streg i sandet, hvor anlægget går fra ”uden for reglerne” til ”omfattet”. Det beror på en konkret og proportionel vurdering. Men der er nogle pejlemærker, som er værd at kende, når I skal danne jer et første indtryk.

• Helt små anlæg: Et batteri i den størrelse, man typisk ser i et enfamiliehus (som en indikator: under omkring 20 kWh), ligger uden for det, beredskabslovgivningen bruges på. Her er der altså normalt ikke tale om, at beredskabet stiller krav efter § 34, stk. 2.
• Mellemstore og store anlæg: Når anlægget bliver større – typisk i erhvervsbygninger, på institutioner eller som selvstændige BESS-enheder – kan § 34, stk. 2 tages i brug. Så er det op til beredskabet at vurdere, om og hvilke krav der er relevante.
• Oplag af batterier: Har I et lager af litiumionbatterier (fremfor ét samlet anlæg), bruges der andre indikatorer for, hvornår mængden er så stor, at det bør omfattes – for eksempel i størrelsesordenen 800 oplagsenheder eller omkring 1.000 m³. Også her er tallene indikatorer, ikke faste grænser.

Pointen er, at tallene er vejledende pejlemærker – ikke en facitliste. To anlæg med samme kapacitet kan blive vurderet forskelligt, alt efter hvor de står, hvad de står tæt på, og hvordan de er indrettet. Det er netop derfor, loven lægger op til en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Hvorfor er beredskabet overhovedet optaget af batterier?

Grunden til den særlige opmærksomhed er en brandmekanisme, der hedder thermal runaway – på dansk en selvforstærkende, ukontrolleret temperaturstigning i battericellerne. Når først den er i gang, kan den brede sig fra celle til celle og udvikle sig hurtigt. En batteribrand opfører sig derfor anderledes end en ”almindelig” brand: den kan udvikle giftig og brandfarlig gas, den kræver typisk meget store mængder vand at køle, og der er risiko for, at et anlæg, man tror er slukket, blusser op igen timer eller dage senere.

Det er ikke ment som skræmmekampagne – de fleste anlæg fungerer fint hele deres levetid. Men det forklarer, hvorfor beredskabet gerne vil kende til de større anlæg på forhånd, så indsatsen er tænkt igennem, hvis uheldet er ude. Det handler om placering, adgang, vandforsyning og om, at brandvæsenet ved, hvad der står, hvor.

Hvad gør I i praksis?

Hvis I overvejer eller allerede har et batterianlæg, er her en fornuftig rækkefølge at gribe det an på:

• Få styr på størrelse og type. Noter kapaciteten (kWh), batterikemien og om det er ét anlæg eller et oplag af batterier. Det er den information, enhver vurdering starter med.
• Se på placeringen. Står anlægget inde i en bygning, op ad en nabobygning, tæt på skel eller for sig selv? Placeringen betyder rigtig meget for, hvordan et anlæg vurderes.
• Tag fat i kommunen/beredskabet tidligt. Er I i tvivl om, hvorvidt anlægget er omfattet, er det bedre at spørge det lokale redningsberedskab tidligt end at bygge først og finde ud af det bagefter. De kan sige, om § 34, stk. 2 kommer i spil for jer.
• Husk, at byggereglerne også kan gælde. Et batterianlæg i eller på en bygning kan samtidig være omfattet af byggelovgivningen. Beredskabsloven og bygningsreglementet er to spor, der kan løbe ved siden af hinanden – tjek begge dele.

Bemærkning (vores faglige vurdering): Fordi vurderingen er konkret og afhænger af flere forhold på én gang, oplever vi, at det bedst betaler sig at få afklaret spørgsmålet om ”er vi omfattet?” tidligt i processen – gerne før anlægget er indkøbt og placeret. Så undgår I dyre ændringer bagefter. Det er en faglig vurdering fra os, ikke et lovkrav.

Kort opsummeret

Om jeres batterianlæg er omfattet af beredskabsloven, afhænger af, hvor stort det er, og af en konkret vurdering fra beredskabet. Helt små anlæg i boligstørrelse falder normalt uden for. Bliver anlægget større, kan kommunen stille brandkrav efter § 34, stk. 2, og så er det Beredskabsstyrelsens vejledning fra 2023, der sætter rammen. Tallene, I møder undervejs, er pejlemærker – ikke faste grænser.

Er I i tvivl om, hvor jeres anlæg lander, hjælper vi gerne med at afklare, om det er omfattet, og hvad der i givet fald skal på plads. Så kan I komme videre med batterilageret uden ubehagelige overraskelser fra beredskabet undervejs.

Overvejer I samtidig ladestandere til elbiler, hører det til det samme felt af batteri- og brandforhold. Det ser vi nærmere på i artiklen Skal du opsætte ladestandere?

Kilder

Faktuelle kilder (regler og myndighedsvejledning):

• Beredskabsloven § 34, stk. 2 (kapitel 7) – hjemmel til at stille brandmæssige krav til anlæg og oplag med brandfare.
• Beredskabsstyrelsen: ”Vejledning om brandsikring af større oplag af litiumionbatterier samt BESS” (2023) – gældende vejledning på området.

Bemærkning om kildeskel: De nævnte størrelsesangivelser er gengivet som vejledende indikatorer og skal altid holdes op mod den gældende 2023-vejledning og en konkret vurdering i den enkelte sag. Afsnittene markeret som ”vores faglige vurdering” er BrandSyds egen faglige vurdering, ikke en myndighedskilde.