En pladsfordelingsplan er et vigtigt dokument, som beskriver, hvordan et lokale skal indrettes for at sikre, at alle kan komme hurtigt og sikkert ud, hvis der opstår en nødsituation som for eksempel brand. Hvis du er driftsansvarlig for et forsamlingslokale, et plejehjem, en butik eller det kunne fx være et træningscenter, er det afgørende, at lokalet er indrettet på en måde, der overholder brandsikkerhedskravene.
Særlige krav ved større lokaler
Når der er tale om et lokale, der kan rumme over 150 personer, stilles der særlige krav til brandsikkerheden. Pladsfordelingsplanen viser, hvordan møbler, inventar og udstyr skal placeres, så flugtveje og nødudgange er frie og let tilgængelige. Det betyder, at der altid skal være fri adgang til udgange, og at der er tydelige og let tilgængelige veje ud af lokalet.
Formålet med en pladsfordelingsplan
Planen hjælper også med at sikre, at alle ved, hvordan de hurtigt kan evakuere lokalet, hvis det bliver nødvendigt. Den kan indeholde anvisninger om, hvor brandslukningsudstyr er placeret, og hvordan personalet skal reagere i en nødsituation. Der vil også på planen være angivet den maksimale tilladte personbelastning for lokalet.
Udarbejdelse og godkendelse af pladsfordelingsplanen
I praksis er det ofte en certificeret brandrådgiver, der udarbejder og godkender pladsfordelingsplanen. Denne brandrådgiver sikrer, at planen lever op til de krav, der er fastsat i bygningsreglementet, så du kan være tryg ved, at sikkerheden er i orden. Som driftsansvarlig er din rolle at sikre, at planen bliver fulgt i det daglige, og at alle i bygningen kender de vigtige elementer i den, især hvordan man hurtigt og sikkert forlader bygningen i en nødsituation.
Hvad hvis der mangler en pladsfordelingsplan?
I nogle tilfælde kan man have fået påbud vedrørende manglende pladsfordelingsplaner, eller fordi man har opsat en ny indretning, som ikke er markeret på de ophængte pladsfordelingsplaner. Har man behov for flere forskellige opstillinger, så har man også behov for flere pladsfordelingsplaner. Der er dog muligheder for at lave funktionsområder, hvilket kan medvirke til, at enkelte områder kan indrettes mere frit, men beholde samme planløsning hængende. Ulempen ved dette vil være, at personbelastningen beregnes med en begrænsende effekt, så man nødvendigvis ikke kan opnå det fulde potentiale for lokalet.
Hvor finder man oplysninger om personbelastning?
Den samlede personbelastning kan ofte findes i byggesagsarkivet for det godkendte byggeri. I mange tilfælde leder man dog forgæves. Det hænder, at forsamlingslokaler fra ældre tid blot beskrives som “forsamlingslokaler til mere end 150 personer”, men der ikke er angivet en maksimal belastning. I disse tilfælde er der forskellige beregningsmetoder, man kan benytte for at opnå et resultat af en samlet personbelastning. Denne personbelastning kan man så benytte til at udarbejde den nye pladsfordelingsplan jf. BR18.
Manglende eller stjålne pladsfordelingsplaner
Jeg har i min tid oplevet, at byggeri, som var godkendt som forsamlingslokale, ikke havde en ophængt og godkendt pladsfordelingsplan efter aflevering af byggeriet. En sådan plan skal udarbejdes på ny og godkendes af en certificeret brandrådgiver. Jeg har hørt om diskoteker, der har fået stjålet deres pladsfordelingsplan uden at vide det, hvorpå de så modtager brandsyns påbud, for at mangle planen. Det hele peger dog tilbage på ejeren og den driftsansvarlige, som har ansvar for at tilse bygningens brandsikkerhed i hele byggeriets levetid.
Ændringer til eksisterende pladsfordelingsplaner
Er man allerede i besiddelse af en pladsfordelingsplan, men ønsker at foretage ændringer, så anbefaler jeg, at man først og fremmest får lavet et par indledende øvelser med en konkret vurdering af, hvorvidt disse ændringer er en ændring på de brandmæssige forudsætninger. Herfra kan man arbejde videre med et grundlag. Hvad “de brandmæssige forudsætninger” er, er en helt anden artikel og et større kapitel.
Ændring af brandplaner og dokumentation
Jf. Bygningsreglementet 2018, § 6h stk. 3 (2024, oktober), kan man ændre brandplaner, driftsjournal osv., hvis der ikke er tale om ændring af de brandmæssige forudsætninger. Men dette omfatter ikke pladsfordelingsplaner, som netop ikke er benævnt i §6h stk. 2. Min vurdering er, at en ny pladsfordelingsplan med ændringer til den allerede godkendte plan skal indsendes som byggeansøgning (via bygogmiljø.dk) til endelig godkendelse og ny ibrugtagningstilladelse, hvor de nye planer foreligger godkendt. Det er min opfattelse, at man ikke kan godkende en pladsfordelingsplan uden at forholde sig til Kap. 29, dokumentation om brandforhold, når forholdet vedr. udarbejdelse af en ny pladsfordelingsplan netop er ”en ny byggetilladelse”.
Krav til ansøgning om byggetilladelse
Som beskrevet § 10, skal en ansøgning om byggetilladelse indeholde:
Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold.
Dog ses der mulighed for, at der i det konkrete tilfælde kun skal være materiale, som vurderes at være relevant for sagen. Hvilket vil sige, at i nogen tilfælde vil redegørelse af brandklasse ikke være nødvendigt at forholde sig til. Dette ses i § 11b.
Analysering af brandklasse og certificering
Forholder man sig først til Kap. 27 og Kap. 29 i BR18, vil man analysere sig frem til anvendelseskategorien, risikoklassen og valg af brandteknisk dokumentationsmetode. Vurderes byggeriet til at omfatte brandklasse 2-4, vil der være krav om certificeret brandrådgiver, der tilknyttes sagen.
Teknisk sagsbehandling vs. certificeret brandrådgiver
Kommunen kan foretage teknisk sagsbehandling, men ikke direkte godkende. Dermed skal der føres en teknisk sagsbehandling af sagen, hvorved ansøger skal fremsende nødvendig dokumentation for sit forhold. Der ses derfor at være valgmulighed for, om der skal benyttes certificeret brandrådgiver eller teknisk sagsbehandling for endelig godkendelse af pladsfordelingsplaner. Min direkte vurdering er dog, at det i mange tilfælde er mindre besværligt for kunden at vælge en certificeret brandrådgiver fra starten, da denne person både står for projekteringen af materialet samt godkendelsen.
Som du kan læse i denne artikel, er pladsfordelingsplaner et juridisk dilemma, der ofte opstår ude i de byggerier, som allerede er i drift.