Certificeret brandrådgivning
"Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand."
- Reference til Bygningsreglementet 2018.
Certificeret brandrådgivning
Brandklasse 2, 3 og 4
BrandSyd yder brandrådgivning i alle faser af projektet. Vi er selv certificeret til brandklasse 2, men kan ved hjælp af gode samarbejdspartnere hjælpe med brandrådgivning i brandklasse 3 og 4.
Som certificeret brandrådgiver hjælper vi dig med at opfylde kravene for bygningsreglementet og øvrige standarder som måtte være relevante. Vores opgaver afhænger særligt af dine behov, og du vælger naturligvis selv, hvilke arbejdsopgaver vi skal tage os af.
Som brandrådgiver har vi et fokus på at oplyse dig om vores arbejde undervejs. Brandrådgivning er komplekst og juridisk, hvorfor der kan være løsninger som på papiret i dokumentationen kan virke som det rette valg, men hvor udførelsen og driften af byggeriet efterfølgende ikke er hensigtsmæssig. Derfor anbefaler vi, at man inddrager brandrådgiveren meget tidligt i forløbet omkring byggeprojektet, så det samlede projekt bliver løst på bedste vis.
Med vores hjælp til certificeret brandrådgivning er du i gode hænder.
Brandteknisk dokumentation
Alle bygninger skal overholde krav til brandsikkerheden. For ældre bygninger, opført før 1970, er der begrænsede beskrivelser af, hvordan de skal opfylde disse krav.
Men uanset bygningens alder er der altid krav til brandsikkerheden. I 2018 kom der nye regler, som tydeliggjorde, at bygherrer skal forstå og opfylde deres brandkrav. Derfor blev det obligatorisk at bruge certificerede brandrådgivere til byggeri i brandklasse 2, 3 eller 4.
Vi hjælper dig med at sikre, at alle love og regler overholdes. Dette gør vi ved at udarbejde en grundig brandstrategi med den nødvendige brandtekniske dokumentation, tilpasset byggeriets type og kompleksitet.
Brandstrategien dækker blandt andet bygningens form og materialer, flugtveje, brandsikringstiltag samt beredskabets indsatsmuligheder i tilfælde af brand.
Hvis du er i tvivl om dine behov, tilbyder vi en “brandscreening” af projektet. Her giver vi dig konkrete løsninger på dine udfordringer. Vores brandscreening indebærer en fysisk besigtigelse og et møde.
Krav til den brandtekniske dokumentation
Dokumentation for brandforhold i brandklasse 2-4 omfatter typisk følgende dokumenter, listet tidsmæssigt i forhold til det typiske udfærdigelsestidspunkt.
Den brandtekniske dokumentation kan udføres i mindre grad for ombygningssager, renoveringsprojekter eller byggesager som vurderes at være af mindre omfang. I disse tilfælde vil vi beskrive den berørte brandmæssige enhed og dennes ændringer.
- Starterklæring, jf. §508
- Dokumentation for indsatsforhold, jf. §§ 126-133 samt § 510
- Dokumentation for brandklasse, jf. § 511
- Brandstrategirapport, jf. § 512
- Kontrolplan, jf. § 518
- Kontrolrapport, jf. § 519
- Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 520.
- Sluterklæring, jf. § 509.
Gør brandsikkerhed nemt på 4 minutter
Certificeret brandrådgivning er ikke altid sort og hvid.
For at gøre dig klogere, tilbyder BrandSyd artikler omkring brandsikkerhed på maksimalt 1000 ord, hvilket sikrer, at du kan læse dem på under 4 minutter. Vil du bruge et par minutter af din arbejdstid på at få et bedre kendskab til brandtekniske løsninger og dilemmaer? Kan du undvære denne viden?