I Danmark er det tilladt at have op til 25 liter klasse 1-væske, som f.eks. benzin, i én brandsektion. Dette er en vigtig regel, da væsker klassificeret som brandfarlige kan have stor indvirkning på sikkerheden i dit byggeri.
Hvad er et brandfarligt oplag?
Et brandfarligt oplag er en samling af stoffer eller væsker, der kan antændes og udgør en brandrisiko. Væsker klassificeres som brandfarlige, når de har et lavt flammepunkt, hvilket betyder, at de kan antænde ved relativt lave temperaturer. Brandfarlige væsker inddeles i klasser baseret på deres flammepunkt, og det er vigtigt at kende dette, når du opbevarer dem.
Hvornår er noget brandfarligt?
En væske betragtes som brandfarlig, hvis den har et flammepunkt under 100 °C. Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor en væske kan afgive damp nok til at danne en antændelig blanding med luft. For eksempel har benzin et flammepunkt omkring -43 °C, hvilket gør det ekstremt brandfarligt. Diesel har et højere flammepunkt, normalt over 55 °C, og betragtes derfor som mindre brandfarlig.
Hvis du vil vide mere om et specifikt stof og dets egenskaber, kan du finde oplysningerne via Kemikalieberedskab.dk. Her kan du slå stoffets sikkerhedsdatablad op, når du kender dets identifikationsnumre, såsom UN-nummeret. Benzin hedder 1203, og diesel hedder 1202.
Hvorfor er det vigtigt at undersøge oplaget?
Når du planlægger at opbevare brandfarlige væsker, er det vigtigt at præcisere, hvilke typer og mængder der er tale om. Dette sikrer, at du overholder reglerne og undgår farlige situationer. Hvis du opbevarer mere end 800 oplagsenheder (OE) af eksempelvis brandfarlige væsker (hvilket er mere end 800 liter benzin eller 40.000 liter diesel), skal der ansøges om en byggetilladelse til dette oplag. Ansøgningen behandles igennem den Kommunale sagsbehandler, men det er redningsberedskabet der reelt behandler sagen. Derfor er en god dialog og forståelse for redningsberedskabets arbejdsopgaver vigtig – noget jeg altid ynder at lægge vægt på.
Det er vigtigt at vide, at reglerne for opbevaring af brandfarlige væsker, gasser eller faste stoffer altid skal overholdes, uanset om der kræves en ansøgning eller ej.
Beregning af oplagsenheder (OE)
Når du opbevarer flere typer brandfarlige stoffer, skal du lave en samlet beregning af oplaget. Her er et eksempel:
- 250 liter benzin: 250 * 1 = 250 OE
- 250 liter dieselolie: 250 * 50 = 5 OE
Dette giver i alt 255 OE (oplagsenheder) for et oplag på 500 liter. Når du laver denne beregning, får du et klart billede af, hvor meget af hver væske du kan opbevare, og om du skal ansøge om en særlig tilladelse.
Væsker er angivet som oplagsenheder (OE), hvor gasser er angivet som gasoplagsenheder (GOE).
Det er vigtigt at differentiere på de forskellige brandfarlige typer af oplag, da reglerne for hhv. væsker, gasser og faste stoffer stammer fra forskellige reglsæt.
Ansøgning om brandfarligt oplag
Hvis dit oplag overstiger de nævnte grænser, skal du ansøge om tilladelse i henhold til bekendtgørelsen for tekniske forskrifter. Din ansøgning skal indeholde følgende informationer:
- Beskrivelse af oplaget: Hvad der ansøges om, og om det er en ny etablering eller en ændring af et eksisterende anlæg.
- Brandfarlige væsker: Flammepunkt, mængder i liter og oplagsenheder, samt oplysninger om emballage, opbevaringstemperatur og lagermetode.
- Højlager: Bygningshøjde, produkter i oplaget, lagermetode og stablingshøjde.
- Brandfarlige gasser: Gassernes egenskaber og tilstandsform, samt oplysninger om opbevaring og tryk i produktionsanlægget.
Derudover skal du redegøre for forhold som brandsikring af konstruktioner, flugtveje, og indsatsforhold for redningsberedskabet. Der skal også udføres et tegningsgrundlag som angiver dine brandmæssige forhold og installationer. Tegningen er af vigtig betydning, da den bl.a. danner et visuelt grundlag for redningsberedskabets indsats i tilfælde af ulykke.
Eksempler på brandfarlige væsker
- Smøreolie
- Vegetabilske olier (f.eks. rapsolie)
- Animalske olier (f.eks. fiskeolie)
- FAME (Fatty Acid Methyl Esters), der ofte bruges i biodiesel
Har du flere typer brandfarlige stoffer i dit oplag, er det vigtigt at beregne deres samlede risiko, så du kan sikre korrekt opbevaring og ansøge om tilladelser, hvis nødvendigt. Både de faste stoffer, væsker og gasser.
Når det kommer til brandfarlige væsker, er det vigtigt at forstå, at det er dampene fra disse væsker, der brænder. Brandfaren opstår især, når låget tages af en beholder, der indeholder en af de mest brandfarlige væsker.
Det er også vigtigt at bemærke, at de antændelige dampe normalt er tungere end luft, hvilket betyder, at de kan ophobes ved gulvet og skabe en farlig situation, især i lukkede rum. Det er selvfølgelig andre principper ved gasser. Tændte elektriske apparater eller varme genstande, som for eksempel en tændt grill, kan nemt antænde disse dampe, hvilket kan føre til alvorlige brande og skader. Derfor er det essentielt at håndtere og opbevare brandfarlige væsker med stor forsigtighed og at følge alle relevante sikkerhedsforskrifter.
Hvornår er et stof væske, gas eller fast stof?
Stoffer kan eksistere i tre forskellige faser: væske, fast stof og gas. For at forstå dette, kan vi tage udgangspunkt i vand, som skifter mellem disse faser afhængigt af temperatur og tryk.
- Væske: Vand er en væske ved stuetemperatur (omkring 20 °C). I denne fase har vandmolekylerne bevægelighed, men de holder stadig en vis tæthed og flyder. Denne tilstand gælder for alle væsker, hvor molekylerne har en vis frihed til at bevæge sig, men stadig er tilstrækkeligt bundet til hinanden til at danne en væskeform.
- Fast stof: Når temperaturen falder til 0 °C eller lavere, fryser vand til is. I denne fase bevæger molekylerne sig meget lidt og er tæt bundet sammen i en fast struktur. Dette gælder for alle faste stoffer, hvor molekylerne er arrangeret i en fast, ordnet struktur.
- Gas: Ved temperaturer over 100 °C koger vand og bliver til damp (gasform). I denne fase bevæger molekylerne sig frit og er spredt langt fra hinanden. Gasser er kendetegnet ved, at deres molekyler har høj energi og bevæger sig uafhængigt af hinanden.
Fasediagrammet
Et fasediagram viser, hvordan et stof kan eksistere i de tre forskellige faser (fast, væske, gas) afhængigt af tryk og temperatur. Diagrammet beskriver de grænser, hvor stoffet skifter fra en fase til en anden. For vand viser fasediagrammet for eksempel, at ved normalt tryk skifter vand fra fast til væske ved 0 °C og fra væske til gas ved 100 °C. Således har alle stoffer deres eget fasediagram, som kan være vigtigt at kende.
Disse principper gælder for alle typer stoffer, uanset om det er metal, plast eller kemikalier. Fasediagrammet er en universel måde at beskrive, hvordan et stof reagerer på ændringer i tryk og temperatur, og det kan hjælpe med at forstå, hvordan forskellige materialer opfører sig under forskellige forhold.
Konklusion
Det er afgørende at kende reglerne for opbevaring af brandfarlige væsker og stoffer, da de kan udgøre en stor risiko for både mennesker og ejendom. Ved at undersøge flammepunkt, mængder og opbevaringsforhold, kan du sikre, at dit oplag overholder reglerne. Husk, at reglerne altid skal overholdes – og ved store oplag skal du ansøge om en særlig byggetilladelse.